Magneter kan opdeles i stærke magneter og svage magneter.
Stærke magneter refererer til magneter med høj magnetisk induktionsstyrke, som kan generere et stærkt magnetfelt i et lille volumen, og deres magnetiske egenskaber er relativt stabile og ikke nemme at ændre. Eksempler omfatter metaller som jern, kobolt, krom og wolfram, samt legeringer som legeringer med højt drejningsmoment, bløde magnetiske legeringer osv.
Svage magneter refererer til magneter, der har en lille magnetisk induktionsintensitet, producerer et svagere magnetfelt i et større volumen, og deres magnetiske egenskaber er relativt ustabile og lette at ændre. For eksempel metaller som aluminium, kobber, magnesium og nikkel, samt nogle legeringsmaterialer som aluminium-magnesium-legeringer, nikkel-chrom-legeringer mv.
Forskellene er hovedsageligt med hensyn til magnetisk induktionsstyrke og magnetisk stabilitet. Stærke magneter har en højere magnetisk induktionsstyrke og kan generere et stærkt magnetfelt i et mindre volumen, mens svage magneter tværtimod har en mindre magnetisk induktionsintensitet, hvilket giver et svagere magnetfelt i et større volumen. Derudover er magnetismen af stærke magneter også relativt stabil og ikke let at ændre, mens magnetismen af svage magneter er relativt ustabil og let at ændre.
